Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Odense-firma udvikler alternativ til antibiotika

Odense-firma
udvikler
alternativ til
antibiotika

Annonce:

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Ny anlæg af have, belægning, fliseanlæg, fældning, beskæring og rullegræs.

Lactosan-Sanovo Holding er gået i gang med at trække antistoffer ud af ægblommer, som man kan bruge som medicin. Det er der store perspektiver i. Pia Dannemand (tv) og Raghu Sankar (th).

Artiklen er hentet i arkivet

Udvikler: Fynsk datterselskab til familien Stadils Thornico-koncern udvikler alternativ til antibiotika i svinebesætninger

Global cheese and egg powder solutions, står der på den blå dør, da jeg forlader den mørke, lidt tarvelige opgang og entrer en gang med kontorer i min søgen efter chefen for det hele, Henrik Pedersen.

Han er såkaldt vicepresident i Lactosan Sanovo Holding, som består af en række firmaer, der alle på den ene eller anden måde tjener penge på æg. Gruppen er ejet af familien Stadils Thornico-koncern. Gruppens direktør hedder Christian Nicholas Stadil.

Sanovo Egg Group er mildest talt en sværvægter inden for æg. Bare her i Havnegade i Odense håndterer firmaet hvert år 20.000 ton æg, som behandles og sælges videre i hvilken form, man måtte ønske, hvad enten den skal være flydende, pulveriseret eller i kundetilpassede blandinger.

Dertil kommer fabrikkerne i Iowa, Venezuela, Kina og en række lande i Europa. På verdensplan håndterer selskabet hvert år langt over en milliard æg.

Æg kan diagnosticere

Langt de fleste æg ender i den ene eller anden form på et spisebord et sted i verden. Men ikke alle. Æg kan nemlig bruges til meget mere end blot som ingrediens i mad.

Siden 2011 har Lactosan Sanovo Holding A/S gennem datterselskabet Sanovo Biotech A/S, som også ligger på Havnegade i Odense, arbejdet med at rense æggeblommer for antistoffer, som firmaet sælger til medicinalindustrien. Antistofferne bliver blandt andet brugt til at diagnosticere hjerte-kar-sygdomme.

- Vi har mindre flokke af høns gående, som vi vaccinerer, så de laver de her antigener, vi senere kan trække ud af æggeblommen, fortæller Henrik Pedersen, som også er direktør i det lille Biotech-selskab.

Selve udtrækningsprocessen og videreudvikling af teknologien står et hold forskere bestående af i fire mand for. De holder til på et lille laboratorium lige ovre på den anden side af Havnegade.

- Vi har allerede solgt lidt og har også skrevet nogle kontrakter, men forretningen er ikke begyndt at give overskud endnu. Vi regner med for alvor at komme ud over rampen med produktet i løbet af i år og næste år, siger Henrik Pedersen.

Kan erstatte antibiotika

Men der er faktisk større perspektiver i at trække antistoffer ud af æggeblommer end "blot" diagnostik.

I øjeblikket arbejder forskerne på det lille laboratorium på at udvikle et antistof, der kan bruges i stedet for antibiotika i svinebesætninger.

- Smågrise får nogle bakterier i maven, som man i dag behandler med antibiotika. Hvis det lykkes os at få vores høns til at lægge æg med antistoffer, som angriber netop de bakterier, så vil man kunne erstatte antibiotika med vores antistoffer, forklarer Henrik Pedersen.

Det perspektiv ligger imidlertid mindst et par år ud i fremtiden. Hvis det overhovedet bliver til virkelighed. Der er ingen garantier.

- Det er noget af det, der kendtegner Christian Stadil og hans far Thor. De tør løbe en risiko og handle, når de fornemmer noget stort. Det kan være, vi lukker om tre år og siger, den gik sgu ikke, og så har vi tabt nogle millioner på det. Men så har vi da prøvet det af, siger Henrik Pedersen.

Lykkes det til gengæld blot i nogle tilfælde at erstatte antibiotika med antistoffer fra hønseæg, vil det om ikke andet være en lille sejr i verdens kamp mod bakteriers resistensudvikling over for antibiotika.

Henrik Pedersen håber, det vil lykkes. Der er mere end penge på spil.

- Det gibber altså lidt. Det lyder måske åndssvagt, men måske kan vi være med til at gøre en forskel.

Mere om emnet

Se alle

Kæmpe salgssucces i Kina

Kort om æggekoncernen

Professor: Det kunne godt lykkes

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70